TV2dok. Konfrontationen

En gruppe på 6 danske drenge fra Ålborg og 6 anden etniske drenge fra Gellerup bliver i en weekend sat sammen.

Målet med denne weekend er at de bl.a. skal kunne:

• Omgå hinanden
• Snakke med hinanden
• Have forståelse for hinanden
• Have forståelse for hinandens kultur
• Acceptere hinandens forskelle
• Konfrontere og udelukke deres fordomme

Da de mødtes fredag havde de alle enormt mange fordomme og gik hele tiden i de to grupper.

En af de danske drenge siger at han faktisk godt kunne tænke sig at snakke med de anden etniske.

En af de anden etniske starter ud med at sidde sig over til bordet med alle danskerne. Danskerne vender ham hurtigt ryggen og taler ikke med ham.

De snakker slet ikke sammen grupperne i mellem.

Senere bliver de bedt om at interviewe hinanden 2 og 2 på tværs af grupperne. De snakker rigtig godt med hinanden og får spurgt ind til rigtig mange ting. Men lige så snart de er flere samlet så går det ikke helt så godt.

De blev alle sat i et stort rum for at have en debat om deres fordomme. De kunne ikke finde frem til enighed.

De mangler alle en forståelse for hinandens situationer. De anden etniske drenge tror at det kun er dem der ikke kan få job eller komme ind på skolerne. Lige indtil en af de danske drenge fortæller at han har sendt 40 ansøgninger ud til en lærerplads. Men ingen har fået. Det chokerede den anden etniske dreng. Der fandt de ud af at de alligevel ikke er så forskellige.

Som weekenden gik, faldt alle fordommene mere til jorden.

11 ud af 12 af drengene sagde at det havde været en god og lærerig weekend. De syntes også at en weekend som denne burde blive arrangeret noget oftere. Den sidste, en anden etnisk dreng sagde at det havde været spild af hans tid. Han forsøgte at få en af de andre anden etnisk drenge med på hans vogn. Det gav en stor konflikt til sidst og det havde nær ødelagt hele weekendens arbejde.

Det virker som om de ikke stoler nok på sig selv til at stå ud af gruppen. De er meget afhængige af at være en del af en gruppe. Både for de danske drenge og de anden etniske drenge.

Serviceloven for husvilde

§80. Kommunalbestyrelsen skal anvise midlertidigt husly mod betaling, hvis en enlig eller en familie er husvild. Betalingen må ikke overstige lejeværdien af den beboelse, der anvises, eller den sædvanlige boligudgift på stedet for en enlig eller for en familie af denne størrelse.

Denne paragraf handler om hvad husvilde har og kan gøre krav på i henhold til den vedtagede servicelov.

Habitus

Bourdieus: Habitus anvendes ofte som analyseredskab i den pædagogiske verden. Begrebet beskriver, hvordan vores kropsliggjorte erfaring har betydning for vores måder at tænke og handle på. Habitus er en praktisk sans der er inde i os og gør brug af os uden at vi tænker over det. Habitus udspringer af de sociale relationer vi danner og den position vi har i samfundet. En pædagog er ikke kun en pædagog fordi man hele sit liv har været god til børn, men også på grund af nogle sociale forhindringer om ansvar og opgavevaretagelse, der skal imødekommes. Habitus indebærer forskellige kombinationer af kapitaler som kommer fra ens opvækst, uddannelse og fra de værdier vi får af samfundet.

Menneskesyn/ samfundssyn

Iflg. Psykologisk pædagogisk ordbog er menneskets natur udgangspunkt for, hvordan mennesket opfattes og beskrives. Der er to forskellige menneskesyn: det behavioristiske menneskesyn og det humanistiske menneskesyn. Det behavioristiske menneskesyn går ud på, at man fra fødslen opfatter mennesket som en ”tom tavle,” hvor udviklingen af bevidstheden er et resultat af impulser og respons fra omverden. Mennesket kan manipuleres med, som fx at fratage selvbestemmelse, frihed og egen personlighed, hvorimod det humanistiske menneskesyn er opfattelsen af mennesket som et subjekt. Mennesket opleves med rettigheder som fx retten til livet, frihed, ansvar og personlig sikkerhed.

Eller som iflg. Susanne Idun Mørch, der beskriver det mekaniske menneskesyn, hvor man betragter udviklingen som en proces, man kan planlægge og styre. Det systemiske menneskesyn, hvor udviklingen sker ud fra menneskets egne ressourcer og igennem kommunikation.

Det mekaniske menneskesyn	Det systemiske menneskesyn
For at løse et problem, må man finde årsagen	Problemer løses ved at intervenere i samspil
Fokus på individet	Fokus på den sammenhæng, et problem opstår i
Fokus på egenskaber	Fokus på relationer
Mennesket kan sammenlignes med en maskine. Opstår der en fejl kan det repareres	Mennesket er en organisme, der forandre sig gennem vækst og samspil

Samfundssyn:

Samfundssyn er opfattelsen af samfundet, der er formet af holdninger, normer og ideologier, som påvirker synet på mennesket udvikling og opdragelse.

Social ulighed og levevilkår

Social ulighed er at vi i samfundet har mange muligheder for at udfolde sig som individer, nogle er fødet med mange ressourcer som de kan bruge på livets mange goder, har gode levevilkår og god livskvalitet, andre er født med få ressourcer, og lavt livskvalitet og mindre gode levevilkår. (sociologi s.114)

Der er også stor ulighed på uddannelseområdet, hvor undersøgelser viser at mange unge der har uuddannet forældre eller er vokset op med kun den ene forældre ikke er i uddannelse inden de er fyld 25 år.

Levevilkårne præges af kulturelle, historiske, politiske og økonomiske forhold, der sættes nogle rammer og betingelser for det miljø som mennesker fødes ind i.

(Socilogi Brjnrod)

Projektbeskrivelse.

Problemformulering:

• Hvordan er levevilkårene som hjemløs i London og Randers?

• Hvilken indflydelse har samfundssyn på det at være hjemløs?

• Hvilke årsager kan der være til grunde for at folk vælger at bo på gaden?

• Hvilke muligheder har de for at blive inkluderet i samfundet?

Hvordan?

I Danmark har vi taget kontakt til en socialrådgiver som vil sætte os i forbindelse med gademedarbejdere og hjemløse i Randers.

Vi vil sætte fokus på begreberne: Inklusion, eksklusion, menneskesyn, samfundssyn, levevilkår, fattigdom, lovgivningen, sociale uligheder og habitus.

Hvorfor?

Vi vil gerne vide noget om området fordi det ligger så fjernt fra vores liv og hverdag.

Vi vil gerne se hvilken indflydelse pædagoger kan have på dette område.

CKF’er

Vi vil ligge vægt på disse CKF’er:

Brug og betydning af fagets materialer, instrumenter og teknikker (UMD)

Kost og hygiejne (SKB)

Kulturbegreber, herunder æstetiske og antropologiske samt kulturelle processer, kulturmøder og kulturel mangfoldighed (DKK)

Inklusion og eksklusion (PÆD)

Menneskers levevilkår, livsformer og identitet, herunder etnicitet, generation, køn, m.v. (PÆD)

Samspil mellem individ, gruppe og samfund og dets betydning for opvækst- og livsvilkår (IIS)

Case arbejde

Case:

Marie og Halime er begge 3 år, og de startede begge i dagtilbuddet Følfod for 3 måneder siden. Marie er enebarn, og bor sammen med sine forældre i et større byhus. Maries mor er socialrådgiver og far er læge; de har valgt Følfod fordi der lægges vægt på udeaktiviteter. Halime bor sammen med sine 3 større søskende og sin mor og far i lejlighed. Mor og fra har ingen uddannelse, som de kan bruge i Danmark, og har derfor været uden arbejde det meste af tiden, i de ca. 5 år de har været i Danmark.

Halimes far går for tiden til psykiatrisk behandling for depression og tvangstanker. Han har været ret voldelig overfor Halimes mor og børnene, og de har i en periode boet på krisecenter.

Halimes mor er for tiden i arbejdsprøvning, og socialforvaltningen har foranlediget, at Halime skal komme i Følfod; det er svært for Halimes mor at få børnene op og i skole og dagtilbud, derfor kommer der hver morgen en social- og sundhedsassistent, der hjælper med at få børnene i tøjet og give dem morgenmad, inden alle skal ud af døren.

I Følfod har man 3 måneders forældresamtaler, og pædagogen Lis forbereder møderne med de to pigers forældre. Marie stortrives, medens der allerede er en vis bekymring for Halime. Pædagogerne synes ikke, hun har en god kontakt med børnegruppen.

Problemformulering:

Hvordan kan pædagogerne arbejde med at få Halime inkluderet?

Hvordan kan pædagogerne støtte en anden etnisk familie med sociale problemer til i højere grad at blive inkluderet i samfundet? Og hvilke krav stiller loven herom?

Begreber:

Lovmæssige vilkår og rammer

Forældreansvarsloven § 2

Dagtilbudsloven kap. 2 § 7 - 8

Kulturopfattelser

Udviklingen fra kategorisering til stereotypering, stigmatisering og diskrimination understøttes i relation til indvandrere, flygtninge og deres efterkommere af to forskellige måder at opfatte kultur på, nemlig en evolutionistisk og en relativistisk kulturopfattelse.

Evolutionistisk kulturopfattelse – Mennesker øverst i det samfundsmæssige udviklingshierarki befinder sig ifølge den evolutionistiske kulturopfattelse på et højere udviklingsstadie ned mennesker lavere nede af udviklingsstigen. Så hvis man i kultur sammenhænge er lavere nede af stigen som Halimes forældre så har de højtstående en tildens til at vide bedst. Og vide hvad der er bedst for de lavtstående.

Relativistisk kulturopfattelse - Her søger man efter at forstå den fremmede kultur på dens egne præmisser og ud fra en erkendelse af at der findes mange ligeværdige løsninger på livets grundlæggende problemer. – så her ser man alle lige bare med forskellige problemer.

Fattigdom, opvækst og livsvilkår

Fattigdom:

Da forældrene ikke er på arbejdsmarkedet er de en del af fattigdomsstatistikken.

Da faren er psykisk ustabil, har depressioner og tvangstanker.

Hvis man lever for under 60% af medianindkomsten er man fattig.

Levevilkår:

Halime lever i en lejlighed sammen med hendes 3 søskende og forældre

Faderen har været voldelig over for dem.

De har boet på krisecentre.

Hendes opvækst har været præget af vold.

Lighed / ulighed

Ligheder:

Begge hold forældre har en uddannelse

Uligheder:

Halimes forældre kan ikke bruges deres uddannelse i DK.

Halime har sociale problemer i forhold til Marie.

De to piger har to forskellige habituser.

Inklusion og eksklusion

Inklusion: At medregne nogen – at indbefatte nogen, at undgå eksklusion, en proces der skal bidrage til at minimere og eliminere eksklusionsfaktorer i børn og unges liv

Eksklusion: At holde nogen ude som allerede er udenfor eller udstøde nogen som hidtil har været indenfor