Hjemløse i tal

I hele England er der ca. 50.000 familier der ikke har et sted at bo, der svare til ca. 150.00 børn og voksne. Der udover er der ca. 40.000 enlige hjemløse.

Myndighederne mener at der ca. er 1000 hjemløse der sover på gaden i London, hvorimod dem der arbejder med dem mener at der er ca. 2000.

I Danmark er der 10.000- 12.000 hjemløse.
I Rander er der 1 hjemløs (efter sidste optælling)

En hjemløs i London får ca. 40 kr om dagen.
En hjemløs i Danmark får ca. 340 kr om dagen.

Der bor ca. 51 mil. i England
Der bor ca. 5,5 mil. i Danmark

Globale Problemer.

Stigende fattigdom og forskellen på adgangen til ressourcer er et af problemerne på den globale dagsorden. Fattigdom kan betyde at der er manglende adgang og deltagelse i samfundet.

For at blive betegnet som fattig skal man have under 1$ ( ca. 7 kr.) om dagen til at leve for. I London har en hjemløs ca. 5£ (ca. 42 kr.) om dagen. I Danmark har en hjemløs ca. 340 kr på kontanthjælp.

I Danmark lever vi i en velfærdsstat hvor vi betaler en høj skat som gør at vi kan komme på sygehuset, til læge og køre på vejene. I London betaler de en lavere skat som gør at de skal betale for at komme til fx. læge.

Inklusion og eksklusion

Ifl. Bent Madsen hænger inklusion og eksklusion sammen. Det giver kun mening hvis de bruges sammenhængende.

Inklusion er tilstand i velfærdssamfundet og dets institutioner. Gruppen der ikke deltager er blevet ekskluderet fra fællesskabet.

I London ses eksklusion tydeligt hos de hjemløse. De er blevet ekskluderet fra det "normale" samfund. Men inklusion ses også. De bliver inkluderet i deres eget fællesskab bland de hjemløse. De er gode til at inkludere hinanden. De lever for det meste sammen to og to da det er det mest sikre når man skal sove på gaden.

Ser man inklusion ud fra et politisk perspektiv, bør det ses som et problem der skal løses.

To be, ore not to be - homeless

DET er spørgsmålet....

En tilværelse der ser ud til konstant at gå én imod kan gøre selv den stærkeste person modløs i sidste ende. Ser alt sort ud og kan man ikke se en fornuftig løsning på sin ulykkelige situation, er det da muligt selv, at se klart nok til at tage imod en hjælpende hånd? eller er sindet blevet sløret af modløshed, mistroiskhed og tristhed?

Her kommer jeg med et lille indblik i min oplevelse af de hjemløses situation. "Et lille indblik" da jeg endnu ikke helt har kunne sammenholde alle de indtryk, informationer, følelser og fornemmelser der har været på vores feltarbejde. "Min oplevelse" da vi i gruppen havde lidt forskellige oplevelser af de hjemløses forhold.

På vores tur til London var mit første indtryk at disse mennesker (de hjemløse) vist ikke havde det helt så skidt igen. Ud over en enkelt, der sov på gaden mit om dagen, var de fleste faktisk svære at udpege. Umiddelbart så de hjemløse ud til at være rene og barberede, rent i tøjet og ikke umiddelbart udsultede. Dog så vi senere hjemløse som nærmede sig vores forforståelse.
Når vi snakkede med de hjemløse om den støtte de modtog, kunne de fortælle, at det var der næsten igen af. Sandt at sige får en hjemløs meget få penge i hænderne at leve for af staten. Den hjælp de lagde mest vægt på var den fra venner, bekendte, folk der gav dem almisser og private organisationer. Pengene de fik fra staten så de næsten som en hån imod dem. Det faktum at politiet hele tiden var på nakken af dem fik dem næsten ligefrem til at føle sig som en fjende af staten og havde derfor selv et ret skeptisk syn på systemet.

Min tanke er dog ikke at staten er deres fjende og vil dem ondt.
De hjemløse kunne jo også fortælle om private organisationer som tilbød, hvis ikke gratis, så meget billigt kost og logi. Organisationer som kun kunne eksistere pga. statens økonomiske støtte. Om dette var grunden til at mange hjemløse ikke ville tage imod botilbudet, eller om det faktisk forholdt sig sådan at det var fordi det var for dyrt, for farligt eller at de ikke ville lade deres sparsomme penge falde tilbage i statens kasse skal jeg ikke kunne sige. På trods af at flere af bostederne både kunne tilbyde husly, seng, billigt mad, social samvær, psykologhjælp og hjælp til aktivering valgte mange altså at sove i papkasser, gå rundt med alle deres værdiløse ejendele i en rygsæk, tigge sig til penge, finde mad i skraldespande og drikke deres bekymringer væk.

Tydeligt er det at de hjemløse i London ikke får de samme midler og økonomisk frihed som de får her i Danmark. Plus at regeringen måske har en lidt anden strategi til at få de hjemløse væk fra gaderne på - nemlig ved at gøre det surt og i flere tilfælde umuligt at bo på gaden. Men hjælp det får de og hjælp til selvhjæl den er der i London.

Min mening er i hvert fald, at man lige så godt kan spørge en dansker som en englænder. Dog vil man ikke få meget ud af dette da jeg ikke tror de selv er psykisk i stand til at fortælle andet end den halve sandhed.

Er det bedre at kæmpe og løbe en risiko end at lade tingene slå til og skubbe bekymringerne bort?
Så "at være eller ikke at være (hjemløs) dét er spørgsmålet ;-)

Sundhed og WHO´s definition

Sundhed som begreb

Sundhed er et vanskeligt begreb, der ikke let lader sig definere entydigt. Dog er det i dag klart opfattelsen, at sundhed ikke er det samme som fravær af sygdom.
I nedenstående model tales om sygdom i biomedicinsk forståelse. Et eksempel på en gruppe af personer, der kan være tilfredse trods sygdom, er kronikere. Modellen viser også, at man godt kan være syg og samtidig føle velvære og trivsel.

		Velfærd
		÷	+
Sundhed	÷	Utilfredshed og sygdom	Tilfredshed trods sygdom
	+	Lidelse	Sundhed

Sundhedsbegreberne er altså til stadig diskussion, og de er foranderlige, idet betydningen af sundhed afhænger af tid, sted og kultur (Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsvæsenet, Institut for Sundhedsvæsen 1999). Generelt sker der en udvikling af sundhedsbegreberne (bl.a.) fra en orientering mod risikofaktorer til et bredere, helhedsorienteret fokus, og fra en medicinsk sygdomsorientering til et salutogent perspektiv.

WHO-definitionerne

Forebyggelse og sundhedsfremme har som offentlig opgave udviklet sig med stigende intensitet siden midten af 1980’erne, hvor WHO’s program Sundhed for alle (WHO. Sundhed for alle. København 1986: Dansk Sygeplejeråd.) lanceredes. Programmet tager udgangspunkt i det såkaldte brede sundhedsbegreb, der definerer sundhed som en tilstand af fuldstændig fysisk, mentalt og socialt velbefindende og ikke som et simpelt fravær af sygdom.

Man har indvendt imod den definition, at den lige så godt kunne være en forklaring af, hvad lykke er. Derfor er sundhed det nødvendige sammenligningsgrundlag for at forstå, hvad sygdom er. Kun på den baggrund er det muligt at skelne mellem ubehagelige sider af et sundt liv og egentlig sygdom.

”Sundhed for alle-programmet” er fulgt op af flere konferencer, som har videreudviklet programmet og støttet op om dets forskellige mål. I referatet fra Ottawa Charteret der var en af disse konferencer, indeholder en definition af sundhedsfremme, som vi også bygger på i dag, og som understreger miljøernes betydning for sundhed.

I Ottawa Charteret defineres sundhedsfremme således:

Sundhedsfremme er den proces, som gør mennesker i stand til i højere grad at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand. For at nå en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende, må den enkelte eller gruppen være i stand til at identificere og realisere mål, at tilfredsstille behov og at ændre eller at kunne klare omverdenen.

Efter Ottawa lægges der vægt på, at sundhedsfremme er en proces, og det betyder, at den enkelte eller gruppen inddrages i arbejdet med at opnå sundhed. Midlerne bliver lige så vigtige som målet. Blandt disse midler nævner Ottawa Charteret bl.a.

· At udvikle en sundhedsfremmende politik

· At skabe støttende miljøer

· At styrke indsatsen i lokalsamfundet

· At udvikle personlige færdigheder

Man kan derfor sige, at med sundhedsfremmebegrebet og Ottawa Charteret sigter man på at nå hele befolkningen og ikke kun specifikke risikogrupper. Målet er også at søge at påvirke betingelser for og årsager til sundhed, dvs. det, der konkret fremmer sundheden.

Sundhedsfremme bliver derfor ikke alene en opgave for den behandlende del af vort sundhedsvæsen, men i høj grad en tværfaglig opgave, som involverer andre sektorer i samfundet, fx socialsektoren og uddannelsessektoren, flerfaglige tilgange, og som kræver involvering og deltagelse af den generelle befolkning, som også er målet for sundhedsfremmeindsatsen.

Hjemvendt fra London

Så er vi kommet hjem fra dejlige London, og nu har alle oplevelserne har lagt sig. og vi kan kun sige VI HAR DET GODT I DANMARK! Hold da op hvor ville vi nødig være hjemløs eller bare på røven i London! Vi blev bare helt vild overresket over hvor lidt hjælp der er til dem som VIRKELIG har brug for det. Tænk at leve for under 40 kr om DAGEN! Puha hvor er det bare meget få penge man får til husleje, mad og andre nødvendige ting....

VI blev også meget overresket over hvor stor forskel der er på de mennesker der er hjemløse i London. Nogle kunne man bare se (og lugte) at de var hjemløse, andre kunne man ikke se det på. De 2 guider vi snakkede med var jo veluddannet og hvade haft et "rigtigt" liv for bare få år eller ja måneder siden. Det var virkelig en stor kontrast på de 2 og dem vi så på gaden. Men der kan man bare se at livet er skrøbeligt og man ved aldrig hvornår man tager den "forkerte" beslutning, som kan få livet til at glide.

Ikke for at sige noget ondt, vi har da stadig stor respekt for de dansker der ikke har et sted at bo, men her i vores lille velfærdsstat bliver vi jo nærmeste båret på hænder og fødder ! Vier meget meget meget glad for at bo i så dejligt et land som Danmark. Selv om at vi er et stort brokke land, os selv incl. så har vi sku ikke noget sådan rigtigt at brokke os over FOR VI HAR DET GODT!

// Karina & Christina

Uhyggelig historie fra London

Historie i London

I 1600 tallet blev de hjemløse behandlet som kriminelle og straffet som dem også, I London var fremgangsmåden at fjerne dem fra gaderne og sende dem tilbage hvor de kom fra.

I en bestem bydel af London, lige ved siden af kirken, var der en gade hvor alle de prostituerede og byens kriminelle havde deres gang. Her var det biskopper der bestemte og indkasseret pengene fra ”the goses”, som de prostituerede blev kaldt. Hvis ikke de kunne tjene penge til kirken blev de sat i fængsel, og på den måde kunne de betale deres gæld af. I dette fængsel kunne rigmændene komme og betale for at torturere fangerne, og på den måde tjente biskopperne og kirken flere penge.

I dag er gaden renoveret og der er luksuslejligheder i de gamle bordeller og fængsel .

Forforståelse

Inden vi tog afsted til London skrev vi vores forforståelse/syn på de hjemløse ned. Her er nogle af de ting vi skrev ned:

Vi troede at de var hovedsaligt gamle mennesker, ofte selv er skyld i at de er endt på gaden, mange er misbrugere, uhygiejnisk, psykisk ustabil, at de ingen kontakt har til deres familie, har et dårligt helbred, sover i papkasser, at størstedelen er mænd, at de har opgivet livet, at de er uddannede, kommer fra lavt stillede familier, har oplevet omsorgssvigt, at de er sky, samler flasker og at de roder i skraldespande.

Men efter vi har mødt og snakket med nogle hjemløse har vi fået ændret vores syn. Til dels. Nogle af dem "levede op" til vores forforståelse. Men der var også nogle der fik ændret vores syn. Nogle var rene, pæne og uddannet og det var ikke til at se på dem at de var hjemløse. Så vi fik både be- og afkræftet vores forforståelse.

Lovgivning

Vi har fundet nogle flere love omkring hvad kommunen skal tilbyde de hjemløse i Danmark.

§ 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

§ 110. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.

Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse.

Opgave til identitet og dannelsesfællesskaber

Med udgangspunkt i den målgruppe og de pædagoger i har mødt i jeres feltarbejde, skal i forholde jer til følgende:

Hvilken betydning har køn, alder, social baggrund og etiske værdier for pædagogens faglige identitet?

Bente der arbejde på et døgntilbud for voksne med sociale problemer et sted i DK. Det at hun er kvinde og arbejder på et værested hvor hoveddelen af brugerne er mænd, kan have den betydning at hun måske skaber mere omsorg for brugerne og at brugerne måske har mere respekt for hende som kvinde.

Bente har arbejdet på børnehjem inden hun begyndte på værestedet. Men det blev for psykisk hårdt for hende. Hun har arbejdet på værestedet de sidste 22 år.

Bente ser alle som ligeværdige og at alle har ret til det samme. De stærke må hjælpe de mindre stærke. Men at man skal gøre sig fortjent til goderne ved fx at lave mad for at få gratis mad. Noget for noget princippet.

Hvilken livsbetingelse har jeres målgruppe og hvilken betydning har dette for deres identitet og udvikling?

I London ligger de hjemløses identitet i det at være hjemløs. Jo længere tid de bor på gaden jo mere mister de deres identitet.

Deres udvikling går stort set i stå. Der er ingen der vil hjælpe dem med at komme i gang igen. Kun meget få har stadig et håb om at komme videre i livet og har troen på at det nok skal lykkedes.

De hjemløse i Londons livsbetingelser er at de skal kæmpe for at have penge til f.eks. mad, husly, bad og tøjvask. De får meget få midler i form af penge fra staten.

Hvad er tilbuddets grundlag, indhold og mål med deres pædagogiske indsats i forhold til målgruppen?

Hvad har målgruppen brug for af støtte? Og hvad skal pædagogen udvikle?

Værestedets grundlag:

ÅBENHED: Vi skal være åbne overfor andres synspunkter, holdninger og værdier. At være åben er at kunne være sig selv og samtidig rumme/møde andres holdninger med respekt og ligeværdighed. DIALOG: Vi gennemfører samtaler, hvor meninger og holdninger udveksles i åbenhed og med respekt for hinanden. Atmosfæren skal være tryg og tillidsskabende. Vi skal være nærværende og imødekommende. Vi skal være tydelige i budskab og dagsorden for samtalerne. RESPEKT: Der skal være respekt om alle, der har tilknytning til Kirkens Korshærs institutionstilbud. Dette gælder såvel brugere, kolleger, samarbejdspartnere som dig selv. Der skal være respekt for - og opnås forståelse af andres holdninger, ideer og valg af handlemuligheder. Der skal udvises respekt for det enkeltes menneskes ret til at forvalte sit eget liv. UDVIKLINGSVILJE: Vi skal konstant turde lade os inspirere og møde nye tanker og ideer. Vi skal turde prøve nye metoder og tanker af, lære af praksiserfaringer, og implementere det i vores daglige arbejde. Vi skal være parate til "at flytte os", flytte grænser og lære nyt. Vi skal tilpasse os det øvrige samfunds krav og forventninger. ENGAGEMENT: Vi kaster os ud i opgaven med liv og lyst. Har lidenskab for sit arbejde. Er medlevende, interesseret og involveret. Er nærværende i den opgave, man nu er i gang med. TROVÆRDIGHED: Der skal være overensstemmelse mellem tale og handling. Vi skal stå inde for det, vi gør. Vi skal være ansvarlige og holde ord. Vi skal fremstå tydelig i aftaler.

De hjemløse har brug for meget støtte hvis de skal på benene igen. De skal bl.a. have støtte til at finde et sted at bo, et job, mulighed for bad, mad mm.

Pædagogen skal være med til at vejlede/hjælpe/støtte op omkring brugeren.

Pædagogen skal være med til at udvikle brugerens færdigheder til at kunne klare sig selv.

Hvordan oplever målgruppen de tilbud de er tilknyttet (dagtilbud, SFO, væresteder osv.)

Hvad siger og oplever målgruppen? – hvad siger og oplever pædagogerne?

Mange hjemløse er glade for de tilbud der er, men i f.eks. London er der lange ventelister på at få et værelse på et værested.

I Danmark har værestederne pligt til at finde en overnatningsmulighed til de hjemløse der kommer.

Den pædagog vi har snakket med siger at hun ikke vil vælge imellem hvem der kan få en overnatning så hvis ikke der er plads til en kl. 1 om natten så findes der en madras eller en sofa til den der nu står og mangler et sted at sove.

Beskriv hvordan og i hvilken grad at målgruppen indgår i de 4 typer af arenaer for praktisk deltagelse/praksisfællesskaber (jf. figuren i dagens tekst (Identitet fra Bent Madsen)side 316)

Hvilken betydning har praksisfællesskaberne for målgruppens dannelse?

Det er meget individuelt fra person til person hvilke arenaer de indgår i. Da mange har forskellige baggrunde. Nogle indgår lidt i alle 4 arenaer og andre indgår kun i nogle. Men samtidig så har de deres egen lille arena i den hjemløse kultur.

Døgntilbud I Danmark

I dag har vi været på et døgntilbud for hjemløse i DK, hvor vi fik snakket med lederen om hvordan det er at være hjemløs i DK og hvilke former for hjælp der tilbydes.

Døgntilbudet er et sted hvor man kan komme direkte fra gaden og få en seng, hvis ikke der er plads på dette døgntilbud, sørger tilbudet for at man fået et andet tilbud.
På disse tilbud skal man betale for at få en overnatning, 86 kr hvis man er over 25 år og 43 kr hvis man er under 25 år, og man få alt det nødvendige sat til rådighed, som fx. sengelinned og håndklæder. Maden skal man også selv betale for, medmindre at man gør sig fortjent til det ved at hjælpe til i huset.

Vi kan konstatere at vi har det rigtig godt i Danmark, med hensyn til at få den hjælp som vi har brug for.

Vores sidste møde med de hjemløse i London

På vores sidste dag i London kort tid inden vi skulle ud til lufthavnen mødte vi to hjemløse der sad på trappen uden for banegården. Den ene spurgte efter en smøg og så faldt snakken på vores feltarbejde. Det viste sig at den ene var halvt grønlænder og halvt englænder. Hun er opvokset på Kristiania i København men var rejst til England sammen med hendes mor da hun var 6 år gammel. Hun blev helt rørt over at vi var fra Danmark. Hun savner en masse ting der her fra. Hun fortalte ikke hvorfor hun er endt på gaden. Men vi kunne forstå at hendes kæreste også er hjemløs, da hun sad på trappen sammen med hendes svoger der også er hjemløs. Han kom fra Skotland.

Men vi ved ikke hvorfor han var i London og hvorfor han boede på gaden. Meget snakkesalige mennesker.

To live rough

Dagen idag har vi været en del rundt omkring. Vi startede ud med en spændende tur rundt i Londons store Science Museum, hvor man kunne se alverdens opfindelser og læse om deres historie og en del handlede også om nutidens videnskab. Altsammen opstillet og fremvist så det var spændende for både store og små.

Efter pludselig at have brugt 3 timer på et "MUSEUM"... trængte vi til noget frisk luft og fik os en frisk tur i den store Hyde Park. Her var plæner, træer og en stor sø med travbane, astfalterede stier og bænke rundt om.

Da der blæste en frisk, lidt kølig vind besluttede vi os for at tage videre til Camden town for at snuse rundt i deres efter sigende spændende stræder med specielle butikker/boder.
I Camden Town var det næsten som at træde ind i en verden skabt af folk fra Von Hatten i Randers. Folk gik rundt med vilde frisure og deres krop pyntet med piecinger, tatoveringer og iklædt mange spændende og alsidige tøjstile. Rock af ukendte kunstnere blev spillet næsten i hver bod, hvilke lå tæt side om side. Her blev solgt alt fra vilde beklædningsgenstande i sort lædder med nitter til T-shirts med politiske og/eller sjove budskaber og flere stedder var et rum bagerst i butikket lavet om til en lille tattoo-klenik.

Vi tog tilbage til Waterloo (centrum) og fik os en slentertur langs promenaden hvor familier fik sig en is, unge skatede på dertil anlagte områder, gademusikanter og andre intertainere viste deres talenter.

For enden af voret spadsertur gik vi op af nogen trapper, som skulle føre os op ovenpå en bro. Her inde i denne "tunnel-trappe" stødte vi på tre hjemløse, som havde lagt sig til rette på nogen udfoldede papkasser. Her har de boet i ca 11 mdr. En kvinde ca. midt i tyverne og to mænd hvor den ene lå på maven og hvilede sig og den anden sad og svagede i skrædderstilling med bar mave. Vi var lige ved at passere dem, som "man" jo gør så tit, da vi fik spurgt om vi måtte tage et billede af dem. Dette fik specilet en af dem til at vågne op og han prøvede med rusten stemme og lidt for fuldemands engelsk at carme sig ind på os (hvilket vi ikke forstod det halve af). Karina og Christina fik hurtig syn for den hjemløse kvindes "smykke-fremstilling" som bestod i nogen perler og noget tråd som hun påstod var sølv. Kvinden kunne fortælle at hun først lige var begyndt at lave det og at hun øvede sig i at forfine sine smykker. Materialerne var enden nogen hun havde fundet eller købt billigt på markeder. Vi valgte at købe et smykke af hende for 5 pund - denne seddel kunne hun love os hun ikke ville indremme. Vi spurgte dem om det var lovligt at de lå der og sov. Hertil svarede de at det var lovligt. Til spørgsmålet om de blev sikaneret af politiet svarede de at de da kom og hilste på dem og den ene tilføjede at de passede godt på dem. Så dem fik vi en hyggelig lille snak med.