Opgave til identitet og dannelsesfællesskaber

Med udgangspunkt i den målgruppe og de pædagoger i har mødt i jeres feltarbejde, skal i forholde jer til følgende:

Hvilken betydning har køn, alder, social baggrund og etiske værdier for pædagogens faglige identitet?

Bente der arbejde på et døgntilbud for voksne med sociale problemer et sted i DK. Det at hun er kvinde og arbejder på et værested hvor hoveddelen af brugerne er mænd, kan have den betydning at hun måske skaber mere omsorg for brugerne og at brugerne måske har mere respekt for hende som kvinde.

Bente har arbejdet på børnehjem inden hun begyndte på værestedet. Men det blev for psykisk hårdt for hende. Hun har arbejdet på værestedet de sidste 22 år.

Bente ser alle som ligeværdige og at alle har ret til det samme. De stærke må hjælpe de mindre stærke. Men at man skal gøre sig fortjent til goderne ved fx at lave mad for at få gratis mad. Noget for noget princippet.

Hvilken livsbetingelse har jeres målgruppe og hvilken betydning har dette for deres identitet og udvikling?

I London ligger de hjemløses identitet i det at være hjemløs. Jo længere tid de bor på gaden jo mere mister de deres identitet.

Deres udvikling går stort set i stå. Der er ingen der vil hjælpe dem med at komme i gang igen. Kun meget få har stadig et håb om at komme videre i livet og har troen på at det nok skal lykkedes.

De hjemløse i Londons livsbetingelser er at de skal kæmpe for at have penge til f.eks. mad, husly, bad og tøjvask. De får meget få midler i form af penge fra staten.

Hvad er tilbuddets grundlag, indhold og mål med deres pædagogiske indsats i forhold til målgruppen?

Hvad har målgruppen brug for af støtte? Og hvad skal pædagogen udvikle?

Værestedets grundlag:

ÅBENHED: Vi skal være åbne overfor andres synspunkter, holdninger og værdier. At være åben er at kunne være sig selv og samtidig rumme/møde andres holdninger med respekt og ligeværdighed. DIALOG: Vi gennemfører samtaler, hvor meninger og holdninger udveksles i åbenhed og med respekt for hinanden. Atmosfæren skal være tryg og tillidsskabende. Vi skal være nærværende og imødekommende. Vi skal være tydelige i budskab og dagsorden for samtalerne. RESPEKT: Der skal være respekt om alle, der har tilknytning til Kirkens Korshærs institutionstilbud. Dette gælder såvel brugere, kolleger, samarbejdspartnere som dig selv. Der skal være respekt for - og opnås forståelse af andres holdninger, ideer og valg af handlemuligheder. Der skal udvises respekt for det enkeltes menneskes ret til at forvalte sit eget liv. UDVIKLINGSVILJE: Vi skal konstant turde lade os inspirere og møde nye tanker og ideer. Vi skal turde prøve nye metoder og tanker af, lære af praksiserfaringer, og implementere det i vores daglige arbejde. Vi skal være parate til "at flytte os", flytte grænser og lære nyt. Vi skal tilpasse os det øvrige samfunds krav og forventninger. ENGAGEMENT: Vi kaster os ud i opgaven med liv og lyst. Har lidenskab for sit arbejde. Er medlevende, interesseret og involveret. Er nærværende i den opgave, man nu er i gang med. TROVÆRDIGHED: Der skal være overensstemmelse mellem tale og handling. Vi skal stå inde for det, vi gør. Vi skal være ansvarlige og holde ord. Vi skal fremstå tydelig i aftaler.

De hjemløse har brug for meget støtte hvis de skal på benene igen. De skal bl.a. have støtte til at finde et sted at bo, et job, mulighed for bad, mad mm.

Pædagogen skal være med til at vejlede/hjælpe/støtte op omkring brugeren.

Pædagogen skal være med til at udvikle brugerens færdigheder til at kunne klare sig selv.

Hvordan oplever målgruppen de tilbud de er tilknyttet (dagtilbud, SFO, væresteder osv.)

Hvad siger og oplever målgruppen? – hvad siger og oplever pædagogerne?

Mange hjemløse er glade for de tilbud der er, men i f.eks. London er der lange ventelister på at få et værelse på et værested.

I Danmark har værestederne pligt til at finde en overnatningsmulighed til de hjemløse der kommer.

Den pædagog vi har snakket med siger at hun ikke vil vælge imellem hvem der kan få en overnatning så hvis ikke der er plads til en kl. 1 om natten så findes der en madras eller en sofa til den der nu står og mangler et sted at sove.

Beskriv hvordan og i hvilken grad at målgruppen indgår i de 4 typer af arenaer for praktisk deltagelse/praksisfællesskaber (jf. figuren i dagens tekst (Identitet fra Bent Madsen)side 316)

Hvilken betydning har praksisfællesskaberne for målgruppens dannelse?

Det er meget individuelt fra person til person hvilke arenaer de indgår i. Da mange har forskellige baggrunde. Nogle indgår lidt i alle 4 arenaer og andre indgår kun i nogle. Men samtidig så har de deres egen lille arena i den hjemløse kultur.