Sundhed og WHO´s definition

Sundhed som begreb

Sundhed er et vanskeligt begreb, der ikke let lader sig definere entydigt. Dog er det i dag klart opfattelsen, at sundhed ikke er det samme som fravær af sygdom.
I nedenstående model tales om sygdom i biomedicinsk forståelse. Et eksempel på en gruppe af personer, der kan være tilfredse trods sygdom, er kronikere. Modellen viser også, at man godt kan være syg og samtidig føle velvære og trivsel.

		Velfærd
		÷	+
Sundhed	÷	Utilfredshed og sygdom	Tilfredshed trods sygdom
	+	Lidelse	Sundhed

Sundhedsbegreberne er altså til stadig diskussion, og de er foranderlige, idet betydningen af sundhed afhænger af tid, sted og kultur (Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsvæsenet, Institut for Sundhedsvæsen 1999). Generelt sker der en udvikling af sundhedsbegreberne (bl.a.) fra en orientering mod risikofaktorer til et bredere, helhedsorienteret fokus, og fra en medicinsk sygdomsorientering til et salutogent perspektiv.

WHO-definitionerne

Forebyggelse og sundhedsfremme har som offentlig opgave udviklet sig med stigende intensitet siden midten af 1980’erne, hvor WHO’s program Sundhed for alle (WHO. Sundhed for alle. København 1986: Dansk Sygeplejeråd.) lanceredes. Programmet tager udgangspunkt i det såkaldte brede sundhedsbegreb, der definerer sundhed som en tilstand af fuldstændig fysisk, mentalt og socialt velbefindende og ikke som et simpelt fravær af sygdom.

Man har indvendt imod den definition, at den lige så godt kunne være en forklaring af, hvad lykke er. Derfor er sundhed det nødvendige sammenligningsgrundlag for at forstå, hvad sygdom er. Kun på den baggrund er det muligt at skelne mellem ubehagelige sider af et sundt liv og egentlig sygdom.

”Sundhed for alle-programmet” er fulgt op af flere konferencer, som har videreudviklet programmet og støttet op om dets forskellige mål. I referatet fra Ottawa Charteret der var en af disse konferencer, indeholder en definition af sundhedsfremme, som vi også bygger på i dag, og som understreger miljøernes betydning for sundhed.

I Ottawa Charteret defineres sundhedsfremme således:

Sundhedsfremme er den proces, som gør mennesker i stand til i højere grad at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand. For at nå en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende, må den enkelte eller gruppen være i stand til at identificere og realisere mål, at tilfredsstille behov og at ændre eller at kunne klare omverdenen.

Efter Ottawa lægges der vægt på, at sundhedsfremme er en proces, og det betyder, at den enkelte eller gruppen inddrages i arbejdet med at opnå sundhed. Midlerne bliver lige så vigtige som målet. Blandt disse midler nævner Ottawa Charteret bl.a.

· At udvikle en sundhedsfremmende politik

· At skabe støttende miljøer

· At styrke indsatsen i lokalsamfundet

· At udvikle personlige færdigheder

Man kan derfor sige, at med sundhedsfremmebegrebet og Ottawa Charteret sigter man på at nå hele befolkningen og ikke kun specifikke risikogrupper. Målet er også at søge at påvirke betingelser for og årsager til sundhed, dvs. det, der konkret fremmer sundheden.

Sundhedsfremme bliver derfor ikke alene en opgave for den behandlende del af vort sundhedsvæsen, men i høj grad en tværfaglig opgave, som involverer andre sektorer i samfundet, fx socialsektoren og uddannelsessektoren, flerfaglige tilgange, og som kræver involvering og deltagelse af den generelle befolkning, som også er målet for sundhedsfremmeindsatsen.