Måder at tale på.

Redegør for de to samtaleformers karakteristika.

Undervisningstonen – bruges når pædagogerne vil lære børnene noget – når der tales til børnene. Pædagogen har selv svaret på det de spørger børnene om.

Udvekslingstonen – kendetegnes ved, at begge parter er subjekter og initiativrige i samtalen. De udveksler viden, erfaring, meninger og de diskuterer. Når der tales med børnene. De børn der indgår i etableringen af den tone, er i højere grad anerkendt som partner i en social situation.

Diskuter i grupper hvilken erfaring i har med henholdsvis undervisningstonen og samtaletonen som Palludans undersøgelse viser.

Jeg oplevede i min øvelsespraktik i en vuggestue at der er stor forskel på pædagogernes tale tone om de skulle ”irettesætte” et barn eller om de ønskede at have en ”hygge” samtale med børnene.

Diskuter og opstil mulige forklaringsrammer for hvorfor disse samtaleformer eksistere.

Jeg tror at det kan handle om at når pædagogerne vil undervise er det vigtigere for dem at børnene høre efter end når de ønsker at samtale, derfor bruger de en anden tone.

Undervisningstonen er der for at udvikle, hvor samtaletonen er der for at yde omsorg.

Hvilke muligheder og hvilken begrænsninger er der i de to samtaleformer

Fordelen kan være at børnene kan høre på pædagogens tone hvornår når de er alvorlige og hvornår de hygge snakker.

Det er en mulighed for børnene at ”læse” pædagogerne ud fra deres tonefald.

Timing er vigtig i en samtale, men de her børns timing er hele tiden forkert, enten kommer de ind med deres bidrag lidt for sent eller for tidligt. De forpasser chancen for at komme ind med deres bidrag til samtalen.

Blandt de børn der prøver at krydse grænsen, som forsøger at blive talt med og ikke til, men som det sjældent lykkes for, er pigerne iøjnefaldende. De skal tilsyneladende kæmpe meget for det og de voksne er ikke så åbne over for deres forsøg.

Redegør for hvad pædagogen kan bringe i spil i forhold til at udvikle kommunikationen med børnene.

Vil man prøver at bryde den sociale arv i børnehaven skal man kunne se hvad der foregår og diskutere, hvordan man ændrer handlemåder.

Pædagogerne skal være mere opmærksomme på hvordan der bliver talt i børnehaven og hvordan pædagogerne taler til børnene.

Pædagogerne skal være bedre til at se alle lige, uanset hvilken etnicitet og køn barnet har.

Hvordan kan der arbejdes med inklusion?

Det handler om at anerkende børnene der taler i fællesrummet så det forhåbentlig kan give dem lyst til at tale noget mere.

Det handler om at så vidt muligt at inddrage alle, også se de børn der ikke selv råber op.

Hey Alle sammen

Jeg beklager at der lige pt. er lidt uorden i rækkefølgen af indlægene. Men der er lige blevet lavet lidt ændringer på siden.

Inklusions pædagogik

Vi tager udgangspunkt i kap. 2, da det handler om den politiske vision. De mest fremtrædende problemer i verden er den stigende fattigdom og ulige adgang til ressourcer.
Dette kan vi bruge i vores feltarbejde med hjemløse i London.

• Inklusion er en overordnet politisk vision om at skabe et samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer.


• Inklusion er et fagligt målperspektiv for velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle mennesker har ret til at være aktive deltagere.

Vi vil også lige vægt på normer, værdier og etikken i livet på gaden og som hjemløs.
Omgangsformer på værestederne
Identitet
Hjælp i England

Dansk, Kultur og Kommunikation

Vi blev idag bedt om at gå ud i Randers by og tage nogle kultur billeder. Vi har valgt et par stykker ud som vi synes er et godt eksempel på kultur i Randers C.

Her er stjerneruten. Disse mærker er der for at guide turister igennem byen for at vise byens seværdigheder.

Her er der et billed af ungdomskulturen i Randers.

Her er Konen med æggene. Hun er en del af den danske kultur. Hun er et eksempel på et af H.C. Andersens eventyr.

Skrevet af os alle 3.

Vejledning & Projektbeskrivelse

I mandags havde vi vores første vejledning, hvor vi fik gemmengået hvad det er vi faktisk skal i vores feltarbejde :) Det var dejligt at få bare lidt mere styr på det, så nu må vi se hvordan det bliver :D

I dag har vi været i gang med at skrive en projektbeskrivelse om vores feltarbejde i London.

Vi har snakke om hvad det egentlig er vi vil i London. Det er faktisk ikke så nemt, for der er så meget vi gerne vil :D og vi bliver nød til at indsnævrer det, da raporten ikke må fylde mere end 5 sider ...

Følg med og se om det lykkes for os .... :D

Professionelt Nærvær

Vi har set et afsnit at Antrapologen Bruce Parry i Amazones, hvor vi skulle se efter hvilke metoder han brugte i forhold til hans feltarbejde, ude i de små landsbyer i junglen.

En af hans metoder var at han var forberedt og han havde lavet reseach omkring de forskellige stammer, der var i junglen og deres problemer omkring olieselvskaberne der ville overtage deres land.
Han var anerkende overfor stammefolket, da de havde en stor frygt for fremmede der kom ind i deres landsbyer. For at blive venner og skabe relationer med stammefolket ønskede han at blive en del af deres hverdag, hvor han hjalp til med deres hårde arbejde og var med i ritualerne, selvom at det tog hårdt på hans krop og sind. Her er der tale om nærvær og anerkendende tilgang til de indfødte.

Vi skulle overveje om der var nogle af disse metoder vi selv kunne bruge i vores feltarbejde i London.
Vi vil være nærværende anerkendene i vores feltarbejde og forsøge at leve os ind i de hjemløses tilværelse, dog med forbehold. :-)

Skrevet af os alle 3