Hjemløse i tal

I hele England er der ca. 50.000 familier der ikke har et sted at bo, der svare til ca. 150.00 børn og voksne. Der udover er der ca. 40.000 enlige hjemløse.

Myndighederne mener at der ca. er 1000 hjemløse der sover på gaden i London, hvorimod dem der arbejder med dem mener at der er ca. 2000.

I Danmark er der 10.000- 12.000 hjemløse.
I Rander er der 1 hjemløs (efter sidste optælling)

En hjemløs i London får ca. 40 kr om dagen.
En hjemløs i Danmark får ca. 340 kr om dagen.

Der bor ca. 51 mil. i England
Der bor ca. 5,5 mil. i Danmark

Globale Problemer.

Stigende fattigdom og forskellen på adgangen til ressourcer er et af problemerne på den globale dagsorden. Fattigdom kan betyde at der er manglende adgang og deltagelse i samfundet.

For at blive betegnet som fattig skal man have under 1$ ( ca. 7 kr.) om dagen til at leve for. I London har en hjemløs ca. 5£ (ca. 42 kr.) om dagen. I Danmark har en hjemløs ca. 340 kr på kontanthjælp.

I Danmark lever vi i en velfærdsstat hvor vi betaler en høj skat som gør at vi kan komme på sygehuset, til læge og køre på vejene. I London betaler de en lavere skat som gør at de skal betale for at komme til fx. læge.

Inklusion og eksklusion

Ifl. Bent Madsen hænger inklusion og eksklusion sammen. Det giver kun mening hvis de bruges sammenhængende.

Inklusion er tilstand i velfærdssamfundet og dets institutioner. Gruppen der ikke deltager er blevet ekskluderet fra fællesskabet.

I London ses eksklusion tydeligt hos de hjemløse. De er blevet ekskluderet fra det "normale" samfund. Men inklusion ses også. De bliver inkluderet i deres eget fællesskab bland de hjemløse. De er gode til at inkludere hinanden. De lever for det meste sammen to og to da det er det mest sikre når man skal sove på gaden.

Ser man inklusion ud fra et politisk perspektiv, bør det ses som et problem der skal løses.

To be, ore not to be - homeless

DET er spørgsmålet....

En tilværelse der ser ud til konstant at gå én imod kan gøre selv den stærkeste person modløs i sidste ende. Ser alt sort ud og kan man ikke se en fornuftig løsning på sin ulykkelige situation, er det da muligt selv, at se klart nok til at tage imod en hjælpende hånd? eller er sindet blevet sløret af modløshed, mistroiskhed og tristhed?

Her kommer jeg med et lille indblik i min oplevelse af de hjemløses situation. "Et lille indblik" da jeg endnu ikke helt har kunne sammenholde alle de indtryk, informationer, følelser og fornemmelser der har været på vores feltarbejde. "Min oplevelse" da vi i gruppen havde lidt forskellige oplevelser af de hjemløses forhold.

På vores tur til London var mit første indtryk at disse mennesker (de hjemløse) vist ikke havde det helt så skidt igen. Ud over en enkelt, der sov på gaden mit om dagen, var de fleste faktisk svære at udpege. Umiddelbart så de hjemløse ud til at være rene og barberede, rent i tøjet og ikke umiddelbart udsultede. Dog så vi senere hjemløse som nærmede sig vores forforståelse.
Når vi snakkede med de hjemløse om den støtte de modtog, kunne de fortælle, at det var der næsten igen af. Sandt at sige får en hjemløs meget få penge i hænderne at leve for af staten. Den hjælp de lagde mest vægt på var den fra venner, bekendte, folk der gav dem almisser og private organisationer. Pengene de fik fra staten så de næsten som en hån imod dem. Det faktum at politiet hele tiden var på nakken af dem fik dem næsten ligefrem til at føle sig som en fjende af staten og havde derfor selv et ret skeptisk syn på systemet.

Min tanke er dog ikke at staten er deres fjende og vil dem ondt.
De hjemløse kunne jo også fortælle om private organisationer som tilbød, hvis ikke gratis, så meget billigt kost og logi. Organisationer som kun kunne eksistere pga. statens økonomiske støtte. Om dette var grunden til at mange hjemløse ikke ville tage imod botilbudet, eller om det faktisk forholdt sig sådan at det var fordi det var for dyrt, for farligt eller at de ikke ville lade deres sparsomme penge falde tilbage i statens kasse skal jeg ikke kunne sige. På trods af at flere af bostederne både kunne tilbyde husly, seng, billigt mad, social samvær, psykologhjælp og hjælp til aktivering valgte mange altså at sove i papkasser, gå rundt med alle deres værdiløse ejendele i en rygsæk, tigge sig til penge, finde mad i skraldespande og drikke deres bekymringer væk.

Tydeligt er det at de hjemløse i London ikke får de samme midler og økonomisk frihed som de får her i Danmark. Plus at regeringen måske har en lidt anden strategi til at få de hjemløse væk fra gaderne på - nemlig ved at gøre det surt og i flere tilfælde umuligt at bo på gaden. Men hjælp det får de og hjælp til selvhjæl den er der i London.

Min mening er i hvert fald, at man lige så godt kan spørge en dansker som en englænder. Dog vil man ikke få meget ud af dette da jeg ikke tror de selv er psykisk i stand til at fortælle andet end den halve sandhed.

Er det bedre at kæmpe og løbe en risiko end at lade tingene slå til og skubbe bekymringerne bort?
Så "at være eller ikke at være (hjemløs) dét er spørgsmålet ;-)

Sundhed og WHO´s definition

Sundhed som begreb

Sundhed er et vanskeligt begreb, der ikke let lader sig definere entydigt. Dog er det i dag klart opfattelsen, at sundhed ikke er det samme som fravær af sygdom.
I nedenstående model tales om sygdom i biomedicinsk forståelse. Et eksempel på en gruppe af personer, der kan være tilfredse trods sygdom, er kronikere. Modellen viser også, at man godt kan være syg og samtidig føle velvære og trivsel.

		Velfærd
		÷	+
Sundhed	÷	Utilfredshed og sygdom	Tilfredshed trods sygdom
	+	Lidelse	Sundhed

Sundhedsbegreberne er altså til stadig diskussion, og de er foranderlige, idet betydningen af sundhed afhænger af tid, sted og kultur (Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsvæsenet, Institut for Sundhedsvæsen 1999). Generelt sker der en udvikling af sundhedsbegreberne (bl.a.) fra en orientering mod risikofaktorer til et bredere, helhedsorienteret fokus, og fra en medicinsk sygdomsorientering til et salutogent perspektiv.

WHO-definitionerne

Forebyggelse og sundhedsfremme har som offentlig opgave udviklet sig med stigende intensitet siden midten af 1980’erne, hvor WHO’s program Sundhed for alle (WHO. Sundhed for alle. København 1986: Dansk Sygeplejeråd.) lanceredes. Programmet tager udgangspunkt i det såkaldte brede sundhedsbegreb, der definerer sundhed som en tilstand af fuldstændig fysisk, mentalt og socialt velbefindende og ikke som et simpelt fravær af sygdom.

Man har indvendt imod den definition, at den lige så godt kunne være en forklaring af, hvad lykke er. Derfor er sundhed det nødvendige sammenligningsgrundlag for at forstå, hvad sygdom er. Kun på den baggrund er det muligt at skelne mellem ubehagelige sider af et sundt liv og egentlig sygdom.

”Sundhed for alle-programmet” er fulgt op af flere konferencer, som har videreudviklet programmet og støttet op om dets forskellige mål. I referatet fra Ottawa Charteret der var en af disse konferencer, indeholder en definition af sundhedsfremme, som vi også bygger på i dag, og som understreger miljøernes betydning for sundhed.

I Ottawa Charteret defineres sundhedsfremme således:

Sundhedsfremme er den proces, som gør mennesker i stand til i højere grad at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand. For at nå en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende, må den enkelte eller gruppen være i stand til at identificere og realisere mål, at tilfredsstille behov og at ændre eller at kunne klare omverdenen.

Efter Ottawa lægges der vægt på, at sundhedsfremme er en proces, og det betyder, at den enkelte eller gruppen inddrages i arbejdet med at opnå sundhed. Midlerne bliver lige så vigtige som målet. Blandt disse midler nævner Ottawa Charteret bl.a.

· At udvikle en sundhedsfremmende politik

· At skabe støttende miljøer

· At styrke indsatsen i lokalsamfundet

· At udvikle personlige færdigheder

Man kan derfor sige, at med sundhedsfremmebegrebet og Ottawa Charteret sigter man på at nå hele befolkningen og ikke kun specifikke risikogrupper. Målet er også at søge at påvirke betingelser for og årsager til sundhed, dvs. det, der konkret fremmer sundheden.

Sundhedsfremme bliver derfor ikke alene en opgave for den behandlende del af vort sundhedsvæsen, men i høj grad en tværfaglig opgave, som involverer andre sektorer i samfundet, fx socialsektoren og uddannelsessektoren, flerfaglige tilgange, og som kræver involvering og deltagelse af den generelle befolkning, som også er målet for sundhedsfremmeindsatsen.

Hjemvendt fra London

Så er vi kommet hjem fra dejlige London, og nu har alle oplevelserne har lagt sig. og vi kan kun sige VI HAR DET GODT I DANMARK! Hold da op hvor ville vi nødig være hjemløs eller bare på røven i London! Vi blev bare helt vild overresket over hvor lidt hjælp der er til dem som VIRKELIG har brug for det. Tænk at leve for under 40 kr om DAGEN! Puha hvor er det bare meget få penge man får til husleje, mad og andre nødvendige ting....

VI blev også meget overresket over hvor stor forskel der er på de mennesker der er hjemløse i London. Nogle kunne man bare se (og lugte) at de var hjemløse, andre kunne man ikke se det på. De 2 guider vi snakkede med var jo veluddannet og hvade haft et "rigtigt" liv for bare få år eller ja måneder siden. Det var virkelig en stor kontrast på de 2 og dem vi så på gaden. Men der kan man bare se at livet er skrøbeligt og man ved aldrig hvornår man tager den "forkerte" beslutning, som kan få livet til at glide.

Ikke for at sige noget ondt, vi har da stadig stor respekt for de dansker der ikke har et sted at bo, men her i vores lille velfærdsstat bliver vi jo nærmeste båret på hænder og fødder ! Vier meget meget meget glad for at bo i så dejligt et land som Danmark. Selv om at vi er et stort brokke land, os selv incl. så har vi sku ikke noget sådan rigtigt at brokke os over FOR VI HAR DET GODT!

// Karina & Christina

Uhyggelig historie fra London

Historie i London

I 1600 tallet blev de hjemløse behandlet som kriminelle og straffet som dem også, I London var fremgangsmåden at fjerne dem fra gaderne og sende dem tilbage hvor de kom fra.

I en bestem bydel af London, lige ved siden af kirken, var der en gade hvor alle de prostituerede og byens kriminelle havde deres gang. Her var det biskopper der bestemte og indkasseret pengene fra ”the goses”, som de prostituerede blev kaldt. Hvis ikke de kunne tjene penge til kirken blev de sat i fængsel, og på den måde kunne de betale deres gæld af. I dette fængsel kunne rigmændene komme og betale for at torturere fangerne, og på den måde tjente biskopperne og kirken flere penge.

I dag er gaden renoveret og der er luksuslejligheder i de gamle bordeller og fængsel .