Sider

onsdag den 13. april 2011

Case arbejde

Case:

Marie og Halime er begge 3 år, og de startede begge i dagtilbuddet Følfod for 3 måneder siden. Marie er enebarn, og bor sammen med sine forældre i et større byhus. Maries mor er socialrådgiver og far er læge; de har valgt Følfod fordi der lægges vægt på udeaktiviteter. Halime bor sammen med sine 3 større søskende og sin mor og far i lejlighed. Mor og fra har ingen uddannelse, som de kan bruge i Danmark, og har derfor været uden arbejde det meste af tiden, i de ca. 5 år de har været i Danmark.

Halimes far går for tiden til psykiatrisk behandling for depression og tvangstanker. Han har været ret voldelig overfor Halimes mor og børnene, og de har i en periode boet på krisecenter.

Halimes mor er for tiden i arbejdsprøvning, og socialforvaltningen har foranlediget, at Halime skal komme i Følfod; det er svært for Halimes mor at få børnene op og i skole og dagtilbud, derfor kommer der hver morgen en social- og sundhedsassistent, der hjælper med at få børnene i tøjet og give dem morgenmad, inden alle skal ud af døren.

I Følfod har man 3 måneders forældresamtaler, og pædagogen Lis forbereder møderne med de to pigers forældre. Marie stortrives, medens der allerede er en vis bekymring for Halime. Pædagogerne synes ikke, hun har en god kontakt med børnegruppen.

Problemformulering:

Hvordan kan pædagogerne arbejde med at få Halime inkluderet?

Hvordan kan pædagogerne støtte en anden etnisk familie med sociale problemer til i højere grad at blive inkluderet i samfundet? Og hvilke krav stiller loven herom?

Begreber:

Lovmæssige vilkår og rammer

Forældreansvarsloven § 2

Dagtilbudsloven kap. 2 § 7 - 8

Kulturopfattelser

Udviklingen fra kategorisering til stereotypering, stigmatisering og diskrimination understøttes i relation til indvandrere, flygtninge og deres efterkommere af to forskellige måder at opfatte kultur på, nemlig en evolutionistisk og en relativistisk kulturopfattelse.

Evolutionistisk kulturopfattelse – Mennesker øverst i det samfundsmæssige udviklingshierarki befinder sig ifølge den evolutionistiske kulturopfattelse på et højere udviklingsstadie ned mennesker lavere nede af udviklingsstigen. Så hvis man i kultur sammenhænge er lavere nede af stigen som Halimes forældre så har de højtstående en tildens til at vide bedst. Og vide hvad der er bedst for de lavtstående.

Relativistisk kulturopfattelse - Her søger man efter at forstå den fremmede kultur på dens egne præmisser og ud fra en erkendelse af at der findes mange ligeværdige løsninger på livets grundlæggende problemer. – så her ser man alle lige bare med forskellige problemer.

Fattigdom, opvækst og livsvilkår

Fattigdom:

Da forældrene ikke er på arbejdsmarkedet er de en del af fattigdomsstatistikken.

Da faren er psykisk ustabil, har depressioner og tvangstanker.

Hvis man lever for under 60% af medianindkomsten er man fattig.

Levevilkår:

Halime lever i en lejlighed sammen med hendes 3 søskende og forældre

Faderen har været voldelig over for dem.

De har boet på krisecentre.

Hendes opvækst har været præget af vold.

Lighed / ulighed

Ligheder:

Begge hold forældre har en uddannelse

Uligheder:

Halimes forældre kan ikke bruges deres uddannelse i DK.

Halime har sociale problemer i forhold til Marie.

De to piger har to forskellige habituser.

Inklusion og eksklusion

Inklusion: At medregne nogen – at indbefatte nogen, at undgå eksklusion, en proces der skal bidrage til at minimere og eliminere eksklusionsfaktorer i børn og unges liv

Eksklusion: At holde nogen ude som allerede er udenfor eller udstøde nogen som hidtil har været indenfor

fredag den 25. marts 2011

Måder at tale på.

Redegør for de to samtaleformers karakteristika.

Undervisningstonen – bruges når pædagogerne vil lære børnene noget – når der tales til børnene. Pædagogen har selv svaret på det de spørger børnene om.

Udvekslingstonen – kendetegnes ved, at begge parter er subjekter og initiativrige i samtalen. De udveksler viden, erfaring, meninger og de diskuterer. Når der tales med børnene. De børn der indgår i etableringen af den tone, er i højere grad anerkendt som partner i en social situation.

Diskuter i grupper hvilken erfaring i har med henholdsvis undervisningstonen og samtaletonen som Palludans undersøgelse viser.

Jeg oplevede i min øvelsespraktik i en vuggestue at der er stor forskel på pædagogernes tale tone om de skulle ”irettesætte” et barn eller om de ønskede at have en ”hygge” samtale med børnene.

Diskuter og opstil mulige forklaringsrammer for hvorfor disse samtaleformer eksistere.

Jeg tror at det kan handle om at når pædagogerne vil undervise er det vigtigere for dem at børnene høre efter end når de ønsker at samtale, derfor bruger de en anden tone.

Undervisningstonen er der for at udvikle, hvor samtaletonen er der for at yde omsorg.

Hvilke muligheder og hvilken begrænsninger er der i de to samtaleformer

Fordelen kan være at børnene kan høre på pædagogens tone hvornår når de er alvorlige og hvornår de hygge snakker.

Det er en mulighed for børnene at ”læse” pædagogerne ud fra deres tonefald.

Timing er vigtig i en samtale, men de her børns timing er hele tiden forkert, enten kommer de ind med deres bidrag lidt for sent eller for tidligt. De forpasser chancen for at komme ind med deres bidrag til samtalen.

Blandt de børn der prøver at krydse grænsen, som forsøger at blive talt med og ikke til, men som det sjældent lykkes for, er pigerne iøjnefaldende. De skal tilsyneladende kæmpe meget for det og de voksne er ikke så åbne over for deres forsøg.

Redegør for hvad pædagogen kan bringe i spil i forhold til at udvikle kommunikationen med børnene.

Vil man prøver at bryde den sociale arv i børnehaven skal man kunne se hvad der foregår og diskutere, hvordan man ændrer handlemåder.

Pædagogerne skal være mere opmærksomme på hvordan der bliver talt i børnehaven og hvordan pædagogerne taler til børnene.

Pædagogerne skal være bedre til at se alle lige, uanset hvilken etnicitet og køn barnet har.

Hvordan kan der arbejdes med inklusion?

Det handler om at anerkende børnene der taler i fællesrummet så det forhåbentlig kan give dem lyst til at tale noget mere.

Det handler om at så vidt muligt at inddrage alle, også se de børn der ikke selv råber op.

torsdag den 24. marts 2011

Hey Alle sammen

Jeg beklager at der lige pt. er lidt uorden i rækkefølgen af indlægene. Men der er lige blevet lavet lidt ændringer på siden.

Inklusions pædagogik


Vi tager udgangspunkt i kap. 2, da det handler om den politiske vision. De mest fremtrædende problemer i verden er den stigende fattigdom og ulige adgang til ressourcer.
Dette kan vi bruge i vores feltarbejde med hjemløse i London.


  • Inklusion er en overordnet politisk vision om at skabe et samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets demokratiske processer og lige adgang til velfærdssamfundets ressourcer.

  • Inklusion er et fagligt målperspektiv for velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer, hvor alle mennesker har ret til at være aktive deltagere.


Vi vil også lige vægt på normer, værdier og etikken i livet på gaden og som hjemløs.
Omgangsformer på værestederne
Identitet
Hjælp i England

Dansk, Kultur og Kommunikation


Vi blev idag bedt om at gå ud i Randers by og tage nogle kultur billeder. Vi har valgt et par stykker ud som vi synes er et godt eksempel på kultur i Randers C.





Her er stjerneruten. Disse mærker er der for at guide turister igennem byen for at vise byens seværdigheder.







Her er der et billed af ungdomskulturen i Randers.









Her er Konen med æggene. Hun er en del af den danske kultur. Hun er et eksempel på et af H.C. Andersens eventyr.









Skrevet af os alle 3.

onsdag den 16. marts 2011

Vejledning & Projektbeskrivelse

I mandags havde vi vores første vejledning, hvor vi fik gemmengået hvad det er vi faktisk skal i vores feltarbejde :) Det var dejligt at få bare lidt mere styr på det, så nu må vi se hvordan det bliver :D

I dag har vi været i gang med at skrive en projektbeskrivelse om vores feltarbejde i London.
Vi har snakke om hvad det egentlig er vi vil i London. Det er faktisk ikke så nemt, for der er så meget vi gerne vil :D og vi bliver nød til at indsnævrer det, da raporten ikke må fylde mere end 5 sider ...

Følg med og se om det lykkes for os .... :D


torsdag den 3. marts 2011

Professionelt Nærvær

Vi har set et afsnit at Antrapologen Bruce Parry i Amazones, hvor vi skulle se efter hvilke metoder han brugte i forhold til hans feltarbejde, ude i de små landsbyer i junglen.

En af hans metoder var at han var forberedt og han havde lavet reseach omkring de forskellige stammer, der var i junglen og deres problemer omkring olieselvskaberne der ville overtage deres land.
Han var anerkende overfor stammefolket, da de havde en stor frygt for fremmede der kom ind i deres landsbyer. For at blive venner og skabe relationer med stammefolket ønskede han at blive en del af deres hverdag, hvor han hjalp til med deres hårde arbejde og var med i ritualerne, selvom at det tog hårdt på hans krop og sind. Her er der tale om nærvær og anerkendende tilgang til de indfødte.

Vi skulle overveje om der var nogle af disse metoder vi selv kunne bruge i vores feltarbejde i London.
Vi vil være nærværende anerkendene i vores feltarbejde og forsøge at leve os ind i de hjemløses tilværelse, dog med forbehold. :-)

Skrevet af os alle 3