Måder at tale på.

Redegør for de to samtaleformers karakteristika.

Undervisningstonen – bruges når pædagogerne vil lære børnene noget – når der tales til børnene. Pædagogen har selv svaret på det de spørger børnene om.

Udvekslingstonen – kendetegnes ved, at begge parter er subjekter og initiativrige i samtalen. De udveksler viden, erfaring, meninger og de diskuterer. Når der tales med børnene. De børn der indgår i etableringen af den tone, er i højere grad anerkendt som partner i en social situation.

Diskuter i grupper hvilken erfaring i har med henholdsvis undervisningstonen og samtaletonen som Palludans undersøgelse viser.

Jeg oplevede i min øvelsespraktik i en vuggestue at der er stor forskel på pædagogernes tale tone om de skulle ”irettesætte” et barn eller om de ønskede at have en ”hygge” samtale med børnene.

Diskuter og opstil mulige forklaringsrammer for hvorfor disse samtaleformer eksistere.

Jeg tror at det kan handle om at når pædagogerne vil undervise er det vigtigere for dem at børnene høre efter end når de ønsker at samtale, derfor bruger de en anden tone.

Undervisningstonen er der for at udvikle, hvor samtaletonen er der for at yde omsorg.

Hvilke muligheder og hvilken begrænsninger er der i de to samtaleformer

Fordelen kan være at børnene kan høre på pædagogens tone hvornår når de er alvorlige og hvornår de hygge snakker.

Det er en mulighed for børnene at ”læse” pædagogerne ud fra deres tonefald.

Timing er vigtig i en samtale, men de her børns timing er hele tiden forkert, enten kommer de ind med deres bidrag lidt for sent eller for tidligt. De forpasser chancen for at komme ind med deres bidrag til samtalen.

Blandt de børn der prøver at krydse grænsen, som forsøger at blive talt med og ikke til, men som det sjældent lykkes for, er pigerne iøjnefaldende. De skal tilsyneladende kæmpe meget for det og de voksne er ikke så åbne over for deres forsøg.

Redegør for hvad pædagogen kan bringe i spil i forhold til at udvikle kommunikationen med børnene.

Vil man prøver at bryde den sociale arv i børnehaven skal man kunne se hvad der foregår og diskutere, hvordan man ændrer handlemåder.

Pædagogerne skal være mere opmærksomme på hvordan der bliver talt i børnehaven og hvordan pædagogerne taler til børnene.

Pædagogerne skal være bedre til at se alle lige, uanset hvilken etnicitet og køn barnet har.

Hvordan kan der arbejdes med inklusion?

Det handler om at anerkende børnene der taler i fællesrummet så det forhåbentlig kan give dem lyst til at tale noget mere.

Det handler om at så vidt muligt at inddrage alle, også se de børn der ikke selv råber op.