Sider

lørdag den 30. april 2011

Old street of London

Idag har vi været på endnu en guided tur, med en hjemløs som guide. Guided hed Henry og er 36 år gammel. Han viste og fortalte os nogle af de steder hvor mange hjemløse sover eller har sovet. Han fortalte at mange hjemløse besatte tomme huse og bosatte sig der og at det til en vis grad er lovligt. Men at alle disse huse efterhånden er blevet solgt og renoveret og er blevet lavet til luksus lejligheder. så der er efterhånden ingen plads tilbage til de hjemløse. Grunden til at det til dels er lovligt er hvis de betaler for strøm og vand kan de bo der uden at betale husleje. Hvis de hjemløse er så heldige at kunne bo i den samme bygning i 11 år uden at der er nogle der kræver sin ret til huset, så kan se hjemløse kræve sin ret til huset.
Han fortalte at han oprindeligt er fra Letland, men boede mange år i Holland med hans far. Han flyttede til England for 16 år siden og blev uddannet bygnings/indretnings designer. Han arbejdede i et designer firma i 8 år. Han havde købt en lejlighed 2 år før han mødte sin eks kone som de boede i sammen og fik en søn.
Den gang var han "ring leader" i en oprørt gruppe og var derfor blevet anholdt for ballade. Hans kone og ham havde en masse skænderier og det endte med at hun meldte ham for at være volddig og alkoholisk og at det gik ud over hende og sønnen. Det gjorde at han endte i fængsel. Da han kom ud ville han tage hjem til sin lejlighed, men konen havde skiftet låsen og har fået tilhold imod ham. Og pga reglerne i England har han ingen ret til hans lejlighed med mindre han kan bevise at det er ham der betaler af på lånet i lejligheden. Men da han ikke kan komme ind til hans papirer kan han intet bevise. Derfor endte han på gaden.
Han fortalte at han igennem hans uddannelse lærte at lave skupturer ud af bla træ. Dette vil han meget gerne undervise børn i. Men han mangler et sted at gøre det og det nødvendige værktøj og som han sagde kunne han jo bare gå ud i naturen og finde materialet, så dyrt ville det ikke være. Han har snakket med Suck mob event som han jo arbejder for som guide, om at de gerne vil hjælpe ham med at realisere hans drøm. Han venter bare på svar. Så han har en stor drøm om at komme videre i livet og væk fra gaden. Hvilket vi ikke har haft indtrykket af hos de andre hjemløse vi har mødt.

Han fortalte at næste år når der er OL i London kommer der omkring 100 ekstra betjente på gaderne for at sørge for at gaderne er præsentable og fri for hjemløse. De hjemløse vil blive anbefalet på det kræftigste at tage imod tilbudet om at komme ud på en gammel nedlagt millitærbase hvor de kan bo og få mad i den tid hvor er OL. De vil få en retur billet når OL er slut. Hvis ikke de tager imod tilbudet vil de komme i håndjern og tvunget der ud og skulle undvære nogle af "goderne" og ville ikke få en retur billet.
Han syntes at det er latterligt at de skal fjernes i den tid. Da han mener at de har lige så meget ret til at opleve OL som alle andre og da OL nu er "kommet til ham" og han har muligheden for at opleve det, så vil han da gerne det. Han har jo ikke muligheden for at tage til OL i andre lande.







1 kommentar:

  1. Det lyder til at i har haft nogle spændende dage over i London og mødte nogle hjemløse med interessante historier :) Forsat god arbejdslyst !

    SvarSlet